DIT ADOPTEREDE BARN
Skab ro og nænsomhed omkring den svære start på livet. Hør hvordan refleksterapi har hjulpet
NÆSTE ORIENTERINGSAFTEN

HJÆLP DIT ADOPTEREDE BARN MED AT FINDE RO

Adopterede børn har risiko for at udvikle somatiske lidelser og psykiske problemer som foreksempel;

  • Angst
  • Spiseforstyrrelser
  • Depression
  • Apati
  • Vrede
  • Sorg
  • Søvnproblemer
  • Tillid til omgivelser
  • Tilknytnings problemer

Men det kan der heldigvis rådes bod på

Ved hjælp af Ansigts Refleksterapi som hjemmetræningsmetode – kan de ovennævnte dysfunktioner afbalanceres så barnets nervesystem falder til ro og tilliden til omgivelserne øges. Indlæring, koncentration og hukommelse forbedres og således også en forbedret søvn.

Vi har gode erfaringer med adopterede børn og ser altid en øget forbedring ift. den indre ro og dermed også en nedtoning – hvis ikke de helt forsvinder – af de ovennævnte symptomer.

Forventede resultater ved refleksterapi

Afgørende for, at refleksterapi hjælper og skaber fremgang og forbedringer, er en kombination af flere forskellige ting: Først og fremmest er ingen børns situation ens, og vi lægger derfor stor vægt på – i samarbejde med forældre og pårørende – en grundig vurdering af, ‘hvor barnet er’ ift. dysfunktionen, familiesituationen og sociale sammenhænge. Baseret herpå lægges en konkret, specifik og målrettet handleplan for det enkelte barn. Dertil kommer, at der for at opnå gode resultater er en sammenhæng mellem undervisningen, forældrenes ihærdighed og den løbende rådgivning og opdatering fra Anne-Dorte Wæver.

Ved at udføre refleksterapien korrekt 4-5 gange ugentligt af ca. 35-40 minutters varighed er det muligt at opnå en markant styrkelse af de aspekter hos barnet, som tidligere har været udfordrende. Nogle perioder vil I opleve store gennembrud, andre perioder en træghed, som er helt naturlig.

Familien følges i et år, hvor vi mødes til opdatering og justering af handleplanen. I bliver fulgt tæt for bedste resultat og kan altid sende en sms eller en mail ved spørgsmål.

Psykologi nyt nr. 14:

10 til 20 procent af alle adoptivfamilier kommer i kontakt med PPR, familieafdelinger eller psykiatrien inden barnets attende år for at få rådgivning eller behandling.

Som adopteret vil man ofte have forstyrrelser i sansemotorikken, nervesystemet kan være uudviklet eller fejludviklet på grund af manglen på tidlig stimulation. Adskillelsen fra den biologiske mor kan medføre uløste konflikter, der sætter sig i nervesystemet som angst, vrede og sorg, der kan medføre enten voldsomme affektreaktioner eller følelsesmæssig tilbagetrækning. Dette eventuelt kombineret med mange skift af personer og steder, sult, svigt osv.

Der er således fælles træk ved adopterede børns baggrund, der gør, at de oftere end andre børn udvikler psykiske problemer. Adoptivforældre er typisk ressourcestærke og formår at tilegne sig meget nødvendig adoptionsspecifik viden. Men er der fx uopdagede vanskeligheder med sanseapparatet eller tidlige uforløste sorg og angstsituationer, bliver den gode kontakt, forældrene kan tilbyde, ikke fuldt ud optaget og integreret i barnet. 

Skal omplantningen blive en succes, er det allervigtigste, at forældrene har forståelsen for barnets ressourcer og sårbarheder og forstår at spejle det og tale med det om dets følelser og deres historie. Som udgangspunkt har barnet bedst af, at det er forældrene, der hjælper dem med de svære områder i livet. Derfor består en stor del af arbejdet med adoptivfamilier i at klæde forældrene på til opgaven ved at give indsigt og metoder til at rumme barnets ofte langvarige problematik som fx angst, spiseproblemer eller søvnproblemer.

De fleste adoptivforældre vil kunne nikke genkendende til, at mange af deres børns reaktioner er i de samme områder som alle andre børns, men at omfanget og intensiteten af børnenes problemfelter og sårbarheder er voldsommere. Det være sig i de små kravsituationer som spisning, tøjpåklædning, tandbørstning, samt i situationer, hvor barnet skal falde til ro og afgive kontrol, fx putning og søvn, pasning, undvære mor. Mange adopterede børn har ubalance i deres affektreguleringssystem. Deres sympatiske nervesystem er på overarbejde, og de har svært ved at falde til ro, have tillid og få det parasympatiske hvilesystem til at tage over.

Dorte og Arne Skov, forældre til Sune og Caroline:

adopterede skal leve med tabet af deres biologiske forældre.
Sorgen og smerten over dette kan for mange børn medføre overlevelsesstrategier, som hæmmer barnets livsudfoldelser.

Symptomer på dette kan eksempelvis være koncentrationsbesvær, hyperaktivitet, angst for nærvær, manglende evne til at mærke basale behov eller svært ved at regulere sine følelser.

Vores to børn er adopterede som helt spæde og er mærkede på forskellig vis, af en svær start på livet. Vi har prøvet forskellige former for behandling, for at hjælpe dem bedst muligt til et roligere og mere harmonisk liv – alt sammen skridt i den rigtige retning.

Mødet med Anne-Dorte og refleksterapi er blevet det helt store vendepunkt for vores familie. Børnene profiterer utrolig meget af massagen, som vi giver hver aften. De har begge fået mere ro, mere glæde og overskud i deres liv. Konflikter er udskiftet med debat på et sagligere niveau. Vi kan varmt anbefale denne behandling, som er dejlig at modtage og give.

Sidst med ikke mindst er Anne-Dorte et utroligt dejligt, rummeligt og engageret menneske. Vi glædes over vores samarbejde, føler stor tryghed i hendes faglighed og får ny energi af hendes anerkendende og positive tilgang til vores børn og os. Vi håber inderligt at mange vil give den samme behandling til deres børn. Vi er rigtig rigtig godt på vej til at være den gode familie vi har drømt om – med glade børn. Takket være mødet med dig.”